Bøtten er ved at vende
Min barndomsveninde har det seneste år haft en rigtig hård tid. Hun er blevet skilt, og med 2 børn, en karriere og hvad der ellers følger med af frustrationer, har hun været ret langt nede i kulkælderen. For et par måneder siden mistede hun også sin far og ved hans begravelse, var hun kun en skygge af sig selv.
Men nu ser det endelig ud til, at bøtten er ved at vende for hende. Hun har fået nyt job, hvor hun kører rundt og sælger personlig pleje produkter og med til jobbet hører en fed Mercedes. Hun stråler som en sol, og er ved at vende tilbage til sit gode gamle jeg. Hun og børnene har fået en hverdag og tingene er faldet på plads for hende, og det fortjener hun i den grad.